Brancheaftale om bygningsforsikring
Ejerlejlighedernes Landsforening er glade for at oplyse, at vi nu kan formidle en attraktiv bygningsforsikring fra Alm. Brand i samarbejde med EjendomDanmark. EjendomDanmark oplyser, at man har haft rigtig gode erfaringer med produktet. Bygningsforsikringen har ikke nødvendigvis den laveste præmie, men dækningsomfanget er blevet forhandlet på plads af en professionel forsikringsmægler med øje på branchens behov.
Hvad omfatter bygningsforsikringen?
Aftalen omfatter beboelsesejendomme og erhvervsejendomme. Præmiefastsættelsen sker individuelt efter en almindelig risikovurdering, og med anvendelse af konkurrencedygtige priser. Fordelen ved at indgå i brancheaftalen er således primært en bedre dækning for samme pris. Der er dog ingen pris- eller dækningsgaranti. Ejerlejlighedernes Landsforening anbefaler derfor, at man stadigvæk indhenter konkurrerende tilbud.
Nærmere oplysninger om forsikringens dækningsomfang kan læses her.
Hvis du ønsker at høre mere om forsikringen, kan du kontakte Alm Brand på e-mail: ejendomsforeningen@almbrand.dk. Du kan også ringe til Børge Schmidt på 22 80 47 11 eller Lars Jørgensen på 23 43 73 55, der begge er erhvervsassurandører hos Alm. Brand.