Ordliste

Juridiske og praktiske termer forklaret kort

Ordlisten er udarbejdet af Ejerlejlighedernes Landsforening.

Bemærk venligst, at listen er begrænset og er alene udarbejdet til opslag over de emner, man som ejerlejlighedsejer oftest møder i dagligdagen, såvel i ejerforeningen, som hos den enkelte ejer.
 

Ordliste med kortfattet forklaringer:

Antenne

I de fleste tilfælde har ejerforeningens vedtægter udarbejdet regler for antenner, hvis ikke, må man som udgangspunkt ikke opsætte antenner og/eller paraboler på hovedejendommen uden ejerforeningens tilladelse. AltanArealet af denne er sjældent opmålt og medtaget i den enkelte ejerlejligheds areal, og er således heller ikke nævnt i lejlighedens BBR-ejermeddelelse. (Til oversigt)

Altaner

Altaner hører med til den fælles ejendom. Brugsretten til altanen hører derimod til den respektive ejerlejlighed. En brugsret kan være underlagt bestemmelser i ejerforeningens vedtægter og/eller i en husordenen, fx forbud mod opsætning af parabolantenne, maling m.m. (Til oversigt)

Altangange

Se Areal 2. (Til oversigt)

Areal 1

Det tinglyste areal blev ved hovedejendommens opdeling i ejerlejligheder opmålt og anført på de enkelte ejerlejligheders arealkort, som blev tinglyst samtidig med hovedejendommens øvrige lejligheder. Der findes eksakte regler, hvorledes man opmåler. Fx til lejlighedens ydermur, og den halve mur til en evt. nabo m.v.. Hovedejendommens trappeareal er ofte undtaget i det tinglyste areal. Der findes tilfælde med specielle opmålinger.(Til oversigt)

Areal 2

Trappe og gangarealer (fælles arealer) opmåles, hvorefter andele fra samme tillægges den enkelte ejerlejligheds areal. Fx er der to lejligheder med adgang fra samme repos får lejlighederne tillagt en halvdel af denne repos areal, uanset om denne etages lejligheder har forskellig størrelse. Herud over deler man indgangsarealet (før stueetagen) med antallet af opgangens lejligheder ,hver lejlighed tillægges yderligere denne brøk. Altangange fordeles efter samme regler som indgangsarealer. (Til oversigt)

BBR-ejermeddelelse.

Er et dokument fra det offentlige, der indeholder oplysninger om ejendommens bygninger, herunder arealangivelser og andre bygningsmæssige oplysninger. Udover BBR oplysninger om hovedejendommen er der også BBR meddelelser til hver ejerlejligheds ejer inklusive lejlighedens bruttoareal. Ved arealændringer og ved ejerskifter udstedes der ny meddelelse. (Til oversigt)

Brugsret

Begrænset ret til at råde over et formuegode, fx fast ejendom eller løsøre. En brugsret adskiller sig fra en ejendomsret ved at være begrænset i tid og/eller omfang. (Til oversigt)

Debitor

En person som skylder penge. (Til oversigt)

Depositum

Det er almindeligt, at der erlægges et beløb til sikkerhed for lejebetaling og det lejedes stand ved lejemålets ophør. Depositummet svarer ofte til 3 måneders leje. Ved fraflytning kan en evt. rest af den forudbetale leje indgå i førnævnte sikkerhedsstillelse. (Til oversigt)

Ejendomsret

(fuldstændige ejendomsret), ret til i enhver henseende at råde over eget formuegode, i det omfang der ikke gjort særlige begrænsninger ved privat viljeserklæring eller ved lovgivning. (Til oversigt)

Ejerforeningen

Medlemmer af denne er samtlige ejere i den pågældende hovedejendom. I Lov om ejerlejligheder af 8.juni 1966, henvises til boligministeriets normalvedtægt, der indeholder bestemmelser om ejerforeningens ledelse, regnskabsaflæggelse, revision m.v., medmindre andet er vedtaget og tinglyst. (Til oversigt)

Ejerlejlighed

I de fleste tilfælde kommer ejerlejlighederne fra en tidligere udlejningsejendom, hvor dennes enkelte lejligheder er blevet udstykket, opmålt og selvstændig matrikuleret. De hører nu til gruppen fast ejendom med egen selvstændig belåning, ejendomsvurderings-meddelelse, skattebillet m.m. Alt hvad der er indenfor lejlighedens vægge tilhører og vedligeholdes/fornyes af den pågældende ejer. Til vedligeholdelsen hører også vandhaner afløb, døre, gulve m.v.. Derimod er det reglen, at de lodrette forsyningsledninger tilhører hovedejendommen, som en fælles udgift. (Til oversigt)

Ejerpantebrev

Er et tinglyst pantebrev, hvor ejeren af ejendommen erkender, at han skylder sig selv et nærmere fastsat beløb. Heri ligger der indtil videre ikke megen realitet, bortset fra at efterstående panthavere må respektere ejerpantebrevets foranstående prioritetsplads. Ejeren af et pantebrev har mulighed for at låne penge mod, at han håndpantsætter ejerpantebrevet i banken til sikkerhed for tilbagebetaling af lånet.
I ejerlejligheds foreninger var det tidligere meget almindeligt at bruge ejerpantebreve, som blev pantsat i foreningen som sikkerhed for medlemmernes betalings forpligtelse. (Se også pantstiftende vedtægter). I tilfælde af, at betalingerne ikke indgår, kan håndpanthaveren – her foreningen - gå direkte til ogedretten uden forudgående dom. (Til oversigt)

Fast ejendom

Er et grundstykke evt. med bygninger. Lovmæssigt har det offentlige lettere at registrere disse end i fx løsøre. (Til oversigt)

Fordelingstal

Det er en beregnet brøk til brug for fordelingen af ejerforeningens udgifter m.m. Endvidere har den betydning ved afstemninger. Den enkleste måde at forklare brøken på er, at lægge kvadratmetrene sammen fra de enkelte ejerlejligheder, hvorved fås tælleren, som = de samlede arealer, fx 847 m2. Nævnere = den enkelte lejligheds kvadratmetre, fx 77 m2. Brøken er her 77/847, hvilket i dette eksempel svar til 1/11 (eller 9.09% om man vil) af ejerforeningens fællesudgifter.

Der findes flere varianter af, hvorledes man har udarbejdet fordelingstallet, og ikke alle har været lige logiske. Den eksisterende brøk kan i praksis sjældent ændres, idet der kræves 100 % enighed hertil. (Til oversigt)

Formkrav

I juridisk sprogbrug krav om, at en aftale eller en erklæring skal foreligge i en bestemt ydre form, fx skriftlig, underskrevet eller nedfældet på en formular, jvf. også præceptiv. (Til oversigt)

Fremleje

Fremleje af sin bolig, forudsætter, at man selv er lejer, se også udlejning. (Til oversigt)

Forudbetalt leje

Den maksimale forudbetaling er 3 måneder. 1 måneds forudbetaling - når formalier og diverse tidsfrister tages i betragtning – er for lidt. Bemærk også, at forudbetalt leje kan "spises op" idet lejeren kan opsige lejemålet med kontraktmæssigt varsel og undlade at betale husleje de sidste måneder, svarende til hans forudbetaling. Problemet her er, at denne sikkerhed er væk, når der skal udarbejdes udflytningsrapport. (Til oversigt)

Fælles ejendom

Den består af: Grunden, bygninger, herunder evt. tilbygninger og anlæg, mure, altaner og vinduer, tag, trappeopgange, loft og kældre, forsyningsledninger, afløb, faldstammer elkabler m.v., alt som ikke er underlagt ejeren af den enkelte ejerlejlighed. (Til oversigt)

Fælles lån

Optages ofte i forbindelse med hovedejendommens renovering. De lejligheder som er erhvervet for nylig har sjælden mulighed for at opnå yderligere egen belåning. Derfor optager ejerforeningen et fælles lån til finansiering af hovedejendommens istandsættelse. Gælden fordeles på de enkelte lejligheder efter fordelingstal. Renteudgiften kan den enkelte lejlighed fratrække på sin skattebillet forudsat, at ejendommens årsregnskab har fordelt de enkelte lejligheders restgæld og skatteårets renteudgifter.

Fælles lån har som udgangspunkt en solidarisk hæftelse for alle lånedeltagere. Dog ses ofte, at den solidariske hæftelse for det enkelte medlem er begrænset til et bestemt beløb. For at slippe for hæftelsen, vil nogle indfri deres andel af gælden. Nogle foreninger nægter denne ekstraordinære indfrielse grundet øget administration. Hæftelsen i forhold til den oprindelige hovedstol bibeholdes på trods af, at debitors låneandel er indfriet. Endelig ses nyere lån udstedt uden solidarisk hæftelse og at ejere kan indfri deres låneandel når som helst. (Til oversigt)

Fælles udgifter

Indeholder som ordet siger, de udgifter som man er fælles om at betale. De kan opdeles i 1) faste udgifter, f.eks.: Hovedejendommens forsikringspræmier, vicevært, gårdmand, antenneanlæg osv.. 2) De variable udgifter er fx reparationer på den fælles ejendom, fornyelser, el og vandforbrug osv. (Til oversigt)

Hovedejendommen

Se fælles ejendom. (Til oversigt)

Husorden

Udarbejdelse af en husorden er en god ting, og har været almindelig i beboelsesejendomme og andelsboligforeninger. I de senere år har også mange ejerforeninger lade udarbejde en husorden, der skal tilpasses til den enkelte ejendom. Formålet med dette reglement om ejendommens benyttelse er bl.a. at sikre ordnede forhold i ejendommen, bedre naboskab og til at mindske gener beboerne i mellem, herunder støj og uro.

Indholdet kan være: Håndtering af affald, børn og lejemuligheder, henstilling af cykler og barnevogne, husdyr, musik og lign. vaskerum og brug af støjende maskiner, husdyr osv. (Til oversigt)

Hæftelse

Drejer sig bl.a. om, hvad man hæfter for (er det hele skylden eller kun en brøkdel af denne?) og må ikke sammenblandes med spørgsmålet om, hvad man hæfter med. Normalt hæfter man personligt dvs. med hele sin formue. I særlige tilfælde hæfter man kun med en bestemt del af sin formue. Man taler da om, at ansvaret er begrænset.

I aktieselskaber hæfter aktionærerne med den indskudte kapital, altså en begrænset hæftelse, men hæftelsen er solidarisk. I vedgåelsesboer derimod hæfter arvingerne kun pro rata i forhold til deres arveret overfor boets kreditorer, men til gengæld personligt. Solidarisk hæftelse kaldes også "musketer-eden "en for alle og alle for en", således at kreditor kan gøre den fulde fordring gældende mod hver enkelt ejer, der nu får problemet, at inddrive de andre ejeres andel af gælden. (Til oversigt)

Kommet frem!

Umiddelbart er det ret enkelt at forstå, men de juridiske betydninger og forklaringer er ikke lige til. Fx spørgsmålet hvornår er brevet kommet frem? Normalt tolkes det, når postbuddet har været der. Om modtageren ikke er hjemme eller læst brevet er som udgangspunkt uden betydning.

Ønsker man at sikre sig om brevet er kommet frem, kan man indhente modtagerens bekræftelse eller sende brevet anbefalet. Nogle fremsender to enslydende breve, der sendes hhv. anbefalet og som almindeligt brev der begge påføres: Nærværende brev sendes såvel anbefalet som alm. post. (Til oversigt)

Kreditor

Er en person som har penge til gode. (Til oversigt)

Kvalificeret flertal

Er et begreb, der anvendes ved valghandlinger, når der til vedtagelse af en beslutning kræves tiltræden af mere end blot flertallet af de afgivne stemmer. Hvor mange yderligere stemmer der kræves vil være fastsat i reglerne for afstemningen. Oftest ses, at der til vedtagelse af en beslutning kræves tiltræden af 2/3 af de afgivne stemmer. Ved visse afstemninger i en ejerforening kræves tillige kvalificeret flertal af de afgivne stemmer efter fordelingstal. (Til oversigt)

Lejekontrakt

Husk altid at anvende sidste udgave af Boligministeriets lejekontrakts-formular, ellers kan lejevilkårene være ugyldige, men sjældent lejerens ret til lejemålet. Tillæg til lejeaftalen må kun skrives på i det pågældende formular. Er formkrav ikke opfyldt, tolkes lejeaftalen indgået på lejelovens regler og vilkår, hvilket i visse tilfælde kan være katastrofalt. Se også udlejning. (Til oversigt)

Lovbestemt pant

F.eks. skatter, afgifter og lignende har pant forud anden tinglyst pant. De behøver ikke at være tinglyste for at have førsteret. Viljebestemt pant er f.eks. pantebreve og tilsvarende lån, der kræver underskrift og tinglysning. Rangfølgen for disse dokumenter er tinglysningsdagen. (Til oversigt)

Løsøre

Er et bevægeligt formuegode. Afgrænsningen er mellem formuegoder de faste ejendomme og de flytbare formuegoder. (Til oversigt)

Lån

De fleste ejerlejligheder er som regel belånt med et realkreditlån og/eller et banklån, der som udgangspunkt har en 2.prioritet i ejerlejligheden, idet 1.prioriteten normalt er besat af et ejerpantebrev eller anden tilsvarende pant der ligger til sikkerhed i ejerforeningen, for den pågældende lejligheds betalingsforpligtelser, herunder for et af ejerforeningen optaget fælles lån. (Til oversigt)

Normalvedtægten fra 1966

Denne ophørte og blev erstattet i 2005 af en ny. I de ejerforeninger der alene havde normalvedtægten fra 1966 til at regulere forholdende i ejerforeningen vil den nye vedtægt fra 2005 automatisk være gældende fremover. Mere kompliceret bliver det, når der eksisterer individuelle vedtægter, som er lyst som et tillæg til den nu ophørte normalvedtægt fra 1966.

I praksis må det individuelle tillæg til vedtægten 1966 fortolkes og sammenholdes med den nye vedtægt 2005, der som udgangspunkt kun gælder på de områder, der ikke er omtalt eller nævnt i tillægget eller i dennes henvisninger til normalvedtægten 1966. Fx er der anført, at der lyses sikkerhed for kr. 20.000, da vil den nye vedtægt ikke kunne fortrænge dette beløb med de i vedtægten 2005 anførte beløb kr.41.000. (Til oversigt)

Normalvedtægten fra 2005

Regulerer, medmindre andet er vedtaget og tinglyst, jf. § 7 i lov om ejerlejligheder, forholdende som regulerer ejerforeningens ledelse, regnskabsaflæggelse, revision, vedligeholdelse og udgiftsfordeling mv. i det omfang forholdende ikke er reguleret i lov om ejerlejligheder. Ejerlejlighedsforeningens formål er at administrere den fælles ejendom og øvrige fællesanliggender for medlemmerne, der er samtidige ejere af ejerlejligheder i ejendommen.

Stk. 2. For ejerforeningens forpligtelser hæfter medlemmerne solidarisk, men indbyrdes pro rata i forhold til deres fordelingstal. (Til oversigt)

Omkostningsbestemt husleje

I de såkaldte regulerede kommuner finder "Lov om midlertidig regulering af boligforholdende" anvendelse. De fleste større kommuner har vedtaget, at loven skal gælde hos dem. Dette indebærer, at når der skal ske lejeforhøjelser og lign. da skal der udarbejdes et budget, som skal afspejle de udgifter som udlejer har. Det er bl.a.: Skatter, afgifter, renholdelse, administration, forsikring lovpligtige vedligeholdelseshenlæggelser og lovbestemt kapitalafkast til udlejer. Hertil kan lægges evt. forbedringsudgifter.

Det er ret kompliceret foruden, at der er en del formkrav der skal overholdes før lejeforhøjelsen får gyldighed. Huslejen må fx ikke overstige det "lejedes værdi"? Det svarer vel til at sælge jura i elastikmål!

Småhuse, som indeholder 6 eller færre lejligheder til beboelser er undtaget. Det gælder også for ejerlejligheder der er lejet ud tidsbestemt. I tilfælde af, at lejeren indbringer den opkrævede leje for huslejenævnet, udarbejdes ofte et "skyggebudget - som om lejemålet havde ligget i et større tilsvarende ejendomskompleks", hvad ville så den årlige kvadratmeter leje være! Se også årlig leje. (Til oversigt)

Parabol

Se antenne. (Til oversigt)

Præceptiv

betyder ufravigelig. Et begreb og en retsregel for nogle love og bestemmelser, som ikke kan fraviges ved aftale. Modsat deklaratorisk. Lejeloven er på de mange punkter præceptiv, men her til fordel for lejeren. Der er steder i lejeloven som foreskriver, "Denne bestemmelse kan ikke fraviges til skade for lejeren". (Til oversigt)

Repos

er en trappeafsats. (Til oversigt)

Retsafgift

se tinglysningsafgift. (Til oversigt)

Rettidig lejeindbetaling

Lejen skal betales senest forfaldsdagen, der oftest er den 1. i en måned. Er forfaldsdagen en helligdag, en lørdag eller grundlovsdag udskydes forfaldsdagen til den efterfølgende hverdag. Indgår lejeindbetalingen ikke rettidig, kan udlejer fremsende en påkravsskrivelse, dog først efter tre hverdage fra sidste rettidige betalingsdag.
Påkravet skal angive, at lejeforholdet kan opgives, hvis ikke lejerestancen betales inden fristens udløb, som er 14 dage efter modtagelsen. Der kan opkræves et påkravsgebyr på kr. 286,- (2020 niveau). Har lejeren ikke berigtiget restancen senest 14 dage (falder denne på en lørdag eller helligdag udskydes dagen) efter, at skriftligt påkrav herom er kommet frem til lejeren, kan udlejer hæve lejeaftalen. (Til oversigt)

Sikkerhedsstillelse

Sikkerhedsstillelse, er et formuegode der gives kreditor i pant, som sikkerhed for et lån, pantebrev eller andet skyldner forpligtelse. En garanti for, at betaling vil finde sted. I ejerforeningens regi kan nævnes: 1) ejerpantebrev eller 2) skadesløsbrev (der begge håndpantsættes hos administrator), 3) pantstiftende servitut, 4) pantstiftede vedtægter. (Til oversigt)

Skadesløsbrev

Se ejerpantebrev. (Til oversigt)

Simpel flertal

(eller almindelig flertal) Spørgsmålet om der er et flertal af ja stemmer for et forslag. I ejerforeningens regi forekommer der afstemninger, hvor der også kræves et flertal efter fordelingstal. En afstemning, hvor flertallet skal findes både blandt antallet af hoveder og antallet af høveder. (Der findes særlige tilfælde, hvor afstemninger skelner mellem antallet af fremmødte og foreningens totale medlemsantal). (Til oversigt)

Solidarisk hæftelse.

Se hæftelse. (Til oversigt)

Tidsbestemt lejeaftale

Ønsker ejeren af en ejerlejlighed, som han selv bebor, at udleje sin ejerlejlighed midlertidig, f.eks. grundet studieophold andet geografisk sted eller andre relevante grunde, da skal han bl.a. undersøge ejerforeningens vedtægter, som ofte skal godkende lejeaftalen. Som hovedregel kan ejerforeningen ikke nægte en udlejning, men den kan have et rimeligt krav om, hvorledes lejekontrakten er udformet og hvem den nye beboer er. Se også udlejning.

Dernæst bør en lejekontrakt være tidsbestemt, idet lejeren ellers vil kunne vinde hævd og efter lejelovens almindelige regler opnå uopsigelighed. Endvidere skal lejekontrakten øverst tilføjes, "Nærværende lejekontrakt vedrører en ejerlejlighed". Lejeren vil da ikke senere kunne påstå, at han "troede" det var en alm. udlejningsbolig.

En tidsbestemt lejekontrakt er en aftalt begrænset periode mellem parterne. F.eks.: Nærværende lejeaftale er uopsigelig fra såvel udlejer som lejer indtil dd.mm.åå., til hvilken dato lejemålet ophører uden yderligere varsel. Flytter lejeren ikke til aftalt tid, bør udlejeren indenfor en rimelig kort tid foretage retslige skridt for at få lejeren sat ud. af det lejede, ellers kan udlejeren også her miste sin råden over lejligheden. jfr. i øvrigt Ø.L.dom xx47 og Kbh.s Byrets dom 2007xxx.

Gyldigheden af en tidsbegrænsning afhænger af om den er rimelig begrundet i udlejers forhold. Lejeren bør kende baggrunden for tidsbegrænsningen, ved at notere den i lejekontrakten. I de tilfælde, hvor en tidsbestemt udlejning gentages bør udlejer være særlig opmærksom på, om den særlige grund til tidsbegrænsningen fortsat er tilstede. I modsat fald kan boligretten se bort fra tidsbegrænsningen, hvilket betyder at lejemålet fortsætter efter lejelovens alm. regler (herunder uopsigelig). (Til oversigt)

Tillæg til normalvedtægt

Se normalvedtægt. (Til oversigt)

Tinglysning

Er en retslig offentliggørelse af aftaler, og lign. fx: Ejendomsoverdragelse i form af skøde, pantebreve, servitutter, ægtepagter osv. Selve tinglysningen har som hovedregel ingen betydning for parternes indbyrdes forhold, men derimod afgørende betydning i forhold til tredjemand, kreditorer og aftaleerhverver. I forbindelse med et dokument tinglyses erlægges en retsafgift til det offentlige
Et eksempel: En ejerforening har fået udarbejdet et sæt nye vedtægter, lovlig vedtaget, men de er endnu ikke sendt til tinglysning. De nye regler er selvfølgelig gældende indbyrdes, men kommer der en ny godtroende lejlighedskøber, som ikke bliver oplyst at der er vedtaget ændringer i den eksisterende tinglyste vedtægt, ja så vil de nye bestemmelser ikke omfatte denne nye køber, hvilket kan være meget uheldigt for foreningen.(Til oversigt)

Tinglysningsafgifter

betales til staten i forbindelse med dokumentets lysning. Der betales en grundafgift pr. dokument på kr. 1.400. Skøder: 0,6% af købesummen (dog mindst af ejendomsværdien) + kr. 1.400. Lysning af et pantebrev: 1,5% af pålydende + kr. 1.400. Lysning af pantstiftende vedtægter 1,5% af det samlede pålydende beløb + kr. 1.400. (Til oversigt)

Tvangsauktion

Tvangsauktion er et tvangssalg. Inden fogeden kan tage sagen i behandling er der krav som skal være opfyldt og være tilstede.
Enten :1) En retslig afgørelse (en dom eller et frivilligt forlig), 2) Et udlæg eller 3) Et misligholdt pantebrev. (Til oversigt)

Udflytningsrapport

Ved et lejemål afslutning udarbejdes en rapport om lejemålets tilstand. Når en lejekontrakt oprettes er det god ide at der i lejekontrakten anføres evt. mangler, der fx kan være en mindre og ubetydelig revne i håndvasken. Ved lejers fraflytning vil notering af denne revne ikke senere skabe splid i en fraflytnings rapport. Bemærk, at der er tidsfrister m.m. der skal overholdes når rapporten udarbejdes. Udover evt. udgifter til istandsættelser er der særlige regler for varmeregnskab. (Til oversigt)

Udlejning

Udlejning af boliger foretages almindeligvis af ejere af udlejningsejendomme eller af ejerlejligheder. Fremlejning foretages alene af lejere, som allerede har en lejekontrakt med en udlejer.
Ønsker ejeren af en ejerlejlighed - som han selv bebor - at udleje sin bolig, taler man her om en tidsbestemt udlejning, idet han ingen lejekontrakt har på egen bolig. (Til oversigt)

Vedtægter

Er i princippet en samling lovbestemmelser og/eller et ordens reglement, med et indhold der bestemmer, hvorledes retsreglerne er i den specielle forening. Her skelnes der mellem "normalvedtægten for ejerlejligheder" og den individuelle vedtægt, der oftest betegnes som "tillæg til Normalvedtægten". (Til oversigt)

Årlig leje

Fastsættelse af den årlige leje er meget individuelt og konkret. Fællesforeningen af ejerlejligheder kan ikke påtage sig ansvarspådragende råd- og vejledning, men påpeger gerne nogle fælder. Skattevæsenet har tildens til at sætte lejen op til udlejer og lejers bagdel, især ved friboliger og forældrekøb. Huslejenævnet derimod, sætter i de fleste tilfælde lejen ned til lejerens fordel. To instanser, der har svært ved at acceptere hinandens synspunkter, selvom der er tale om samme bolig.

Beregninger der omhandler udlejers eksakte udgifter til fællesudgifter, kreditlån osv. osv. kan ikke bruges. Som udgangspunkt er det efter reglerne om omkostningsbestemt leje. Forsøger man at ringe til Huslejenævnet om en vejledning bliver man afvist. Lidt hjælp er, hvis mankan finde tilsvarende lejemål og få huslejens størrelse der. Det er bitter, at udleje sin ejerbolig til en rimelig pris, og efter en klage få nedsat til en brøk af, hvad man selv betaler. (Til oversigt)